Den olfaktive type (vektor)

[Луиза]

Den olfaktive type (vektor)
(knyttet til lugtesansen)

Det stille vand er det dybeste
Selv din bedstemor aner ikke, om det bliver regn eller sne
At blive advaret er at være klar til kamp
Lad være med at vælte planer

Procent: Mindre end 1%

Arketype: At overleve for enhver pris

Rolle: Strategisk agent, chefrådgiver, åndemaner

GENERELLE EGENSKABER

Den mest komfortable farve er lilla (selvom grå er den foretrukne, når det handler om tøj)
Den mest komfortable geometriske form er en zigzag
Position i kvartilet er den indre del af energi kvartilet, indadvendt
Verbalt intellekt. Intuitivt, nonverbalt og strategisk

PSYKOLOGISKE KARAKTERISTIKA

Engang anså man menneskets lugtesans vor at være atavisme (genopdukken af forsvundne egenskaber fra fjern forfader). Men faktisk opfatter de mest vigtige informationer gennem sansning af bevidste og ubevidste dufte – feromoner (duftstoffer).

Oplysninger, som løber igennem et hvilket som helst sanseorgan bliver bemærket eller ikke bemærket, f.eks. føler min krop, at nogen har rørt den, men gør ikke noget ud af (bemærker ikke) den konstante berøring fra skjorten mod den.

Det samme skeri det olfaktive organ (lugteorganet). Der er ”modtagere” inden i næsen, som har til formål at dele lugte i gode og dårlige og den såkaldte ”nerve zero”, som skelner mellem feromoner.
De styrer to af de vigtigste processer: rangering (hierarkiet mellem mænd) og seksuel tiltrækning mellem kvinder og mænd. ”Nerve zero” er den mest følsomme zone hos den olfaktive type.

Feromoner er underbevidste lugte, der kommunikerer til personer på en måde, som de ikke forestiller sig. De afspejler følelser, sindstilstande og ubevidste ønsker. På den ene side vil et humørskift medføre en ændring i det, du lugter – på den anden side kan en lugt ændre din følelsesmæssige tilstand.

En olfaktiv mand ”lugter” dit humør og dine tanker og mener, at de stinker værre end en bunke affald. For den olfaktive mand er verden kilde til forskellige slags lugte, og han finder ingen af dem tiltrækkende.

Duften af følelser og tanker giver ham en følelse af ufuldkommenhed i relation til menneskets natur, hvorfor den olfaktive mand bærer en maske af modvilje hele sit liv. De falder i ”stanken” fra fødselen. De foragter folk ud fra holdningen ”alle er under mig” og har ikke den mindste lyst til at engagere sig med dem.

Den olfaktive type vil overleve for enhver pris. Nøglen til overlevelse er viden. Den olfaktive person erhverver unikke informationer, som ikke er tilgængelige for andre, gennem feromonal sansning. Det giver ham mulighed for at kontrollere, dele og herske.



Samtidig ved andre ikke rigtigt noget om de olfaktive. De står altid ude i siden, lige indenfor synsvidde for det tilfældes skyld, at de pludselig må løbe for livet. En olfaktiv person har ingen duft, så ingen kan opdage dem. Folk med andre vektorer reagerer med ukontrollabel frygt over denne mangel på lugt. Vi ser dem med øjnene, men kan ikke rigtigt opfatte dem som levende væsener. Det er sådan, den olfaktive type påvirker mennesker på det underbevidste plan.

En olfaktiv mand kan kun realisere sig selv gennem gruppens overlevelse. Han foragter ubetydelige mennesker på grund af deres stinkende dumhed.

”Mit liv er intet, gruppens liv er alt,” det er sådan, den urethrale mand tænker. Den olfaktive derimod bekymrer sig ikke om gruppen med undtagelse af en ting: han har brug for gruppen for selv at overleve (ingen kan overleve alene). Den olfaktive mand blev høvdingens rådgiver i primitive samfund. I dag fungerer han som hemmelig agent.

Udenlandske efterretningstjenester af denne karakter har til formål at afværge farer. Hvis en dagvagt (den visuelle type) kigger sig omkring og siger, at der ikke er nogen fare, og en nattevagt (den auditive type) lytter til natten og siger, at der ikke er nogen fare, så påhviler det den olfaktive type at opdage alle eventuelle farer. Måske siger de, at gruppen ikke må gå til et bestemt område for at jag, og uden at forstå hvorfor, vil andre få tendens til at tro ham.

Senere vil alle finde ud af, at der var tale om en reel fare og kreditere den olfaktive type for det.

Indre efterretninger har til formål at advare andre i gruppen mod fare. Gruppen overlever, forudsat alle udfører deres medfødte funktion. Det er årsagen til, at den olfaktive mand stikker sin næse i andres anliggender.
Han holder øjer med alle for at sikre sig, at de arbejder og spiller deres roller, son de skal, og skiller sig af med dem, som er unyttige for gruppen. Det er årsagen til, at visuelle mennesker har en primitiv frygt for dem, som de udtrykker med: Jeg har en fornemmelse af, at denne person ikke er god.

Der er en stor indforståethed mellem en urethral chef og en olfaktiv rådgiver. Chefen er ham, der tolererer rådgiveren, fordi han repræsenter de bedste midler til overlevelse.
Den olfaktive mand opnår kun status som rådgiver, fordi hans chef redder ham fra gruppens had.

Målet ”at overleve for enhver pris” er en non-stop proces. Den stopper først i det sekund, verden går under.



Så det mest følsomme område hos den olfaktive mand, hans næse, hviler aldrig. Hans søvn er altid overfladisk. Han vågner altid på det mest kritiske tidspunkt og har ingen idé om hvorfor.

Det er de olfaktive typer, som bliver hovedpersoner i historier som: ”Midt om natten gik jeg til butikken, og mens jeg var ude, brændte mit hus ned”. Eller: ”Jeg kom for sent til flyet, og fandt senere ud af, at det var styrtet ned.”

De har det der unikke, intuitive, nonverbale intellekt. Det er ikke et intellekt, som vi normalt forstår det. De analyserer ikke, prøver ikke at forestille sig og forstå ting. I stedet har de olfaktive typer de mest præcise og levende følelser i forhold til, hvad og hvordan man skal gøre – baseret på opfattede feromoner. Det er simpelthen umuligt at give udtryk for disse følelser.

Den olfaktive vektor har ingen nøgleord. Intet sprog har nogensinde givet præcise navne på lugte. Olfaktives tanker udtrykkes bedst af deres yngre bror i energi kvartilet – den orale type.

For så vidt angår målet om ”at overleve for enhver pris”, er det kritisk, at overlevelse ikke er begrænset af moralske, kulturelle eller etiske normer.

Den olfaktive mand bekymrer sig udelukkende om at redde kroppen. Hverken kultur eller moral binder ham, men livet, som det er – og ikke for én person, men hele gruppen. Derfor blev kulturelle og etiske begrænsninger ikke påført den olfaktive type. Hvis den olfaktive type er begrænset, vil alle dø.

Af samme grund skelner de ikke mellem løgn og sandhed. De lyver aldrig, for for dem findes der ikke løgn.

Udviklede olfaktive mænd har indrettet sig på at bruge kategorier for løgne og sandhed eller godt og ondt, men det er ikke dybfølt, og de udfører ikke deres rolle ved hjælp af disse kategorier. Med andre ord virker de olfaktive i de sfærer, hvor der ikke er behov for kategorisering i sandhed og løgn, men hvor sikring af overlevelse er vigtig. De kunne f.eks. involvere sig i politik, økonomi eller videnskab.



De ønsker at kontrollere enhver trussel mod deres overlevelse, og dette bliver deres profession.

Moderne udenlandske efterretningstjenester er ved at udvikle sig til noget fra fortiden. Verden er global, og kosmopolitiske grænser mellem landene udvandes. Internettet fjerner alle mulige begrænsninger. Vi kender berømte Secret Service agenter, f.eks. Sidney Reilly, Rudolf Abel.
Udenlandsk strategisk efterretningsarbejde udviklede sig til politik. De olfaktive mennesker etablerer relationer mellem grupper ud fra deres direktiv om ”at overleve for enhver pris”. Og når de bliver politikere, finansministre, udenrigsministre osv., laver de politik ud fra afskrækkelse. De bruger ikke moralske værdier som grundlag. ”Frankrig har ingen venner, kun interesser,”

Alle financielle systemer blev skabt og styres af olfaktive mænd. Berømte finansfolk, som er værd at nævne, er John Snow, Genry Paulson, Aleksey Cudrin, Alexander Shochin.

Nu om dage søger den olfaktive intelligens at opdage trusler mod mikroverdenen. Det er de olfaktive videnskabsmænd, der forsker i ukendte områder, hvor der er trussel mod overlevelse. De kalder det simpelthen for ”nysgerrighed”. Hvis dette kombineres med de rette evner, skaber det forskere i verdensklasse, som laver forskningsmæssige gennembrud som f.eks. opdagelsen af penicillin.



Underudviklede olfaktive mennesker anses for at være luskede. Intrigante personer, som ofte bliver ofre for deres egne intriger. Arketypiske olfaktive mænd bliver de mest afskyelige seriemordere og sindssyge personer; de udfører deres medfødte funktion direkte, dvs. fysisk at eliminere mennesker, som ikke er i stand til at udføre deres opgave for en gruppe.

Det olfaktive barn, som er tilbøjelig til at blive melankolsk, ønsker ikke at socialisere. Ingen i klasse eller nabolaget kan lide det. Det føler en konstant trussel. Selvfølgelig prøver barnet at undgå denne og bliver hjemme ved den mindste undskyldning.

Hvis forældrene positivt forstærker en sådan adfærd, vil barnet vokse op og blive en luskebuks med en dårlig fremtid, hvor det vil blive offer for intriger.

Det er nødvendigt at forstå, at vil man give et olfaktivt barn en ordentlig opdragelse, så må man sparke det ud i sociale sammenhænge (skole, klubber, sport osv.). Det er, hvad det virkelig har brug for. Barnet spænder hver en nerve for at overleve ude blandt andre - i forsøget på ikke at blive ramt på sin følsomme zone.

Dette er måden, man som olfaktiv lærer at udføre sin rolle på – at overleve for enhver pris.

For mere detaljerede oplysninger om ejendommelighederne hos den sjældne og forbløffende olfaktive type, kan man melde sig til et komplet undervisningsforløb i Vektor System Psykologi, der begynder med tre gratis foredrag, som du er velkommen til at lytte til.

Artiklen er baseret på undervisning for Vector Systems Psychology, præsenteret af Yuri Burlan

Oprindelige tekstforfattere:
Mariya Gribova, ekspert i internationale rettigheder og relationer
Diana Kirss, familielæge
Oversat til engelsk af: Yevegeniya Chistyakova
Oversat til dansk af: Niels Drevsholt










.